Bomber baucher med barrel munddel 14 mm

kr. 929,00

Bomber baucher med barrel munddel.

Barrel munddelen fylder meget lidt i hestens mund, da den er helt uden led. Den har en rulle på midten i stedet for et midtstykke med led, det giver en meget jævn bæreflade over hestens tunge.

Barrel munddelen giver også mulighed for individuel sidebevægelse, dvs at man kan arbejde med den ene side/tøjle uden at biddet vrides eller bevæges i den anden side af munden. Det giver mulighed for små og præcise signaler.

Baucheren passer godt for den sensitive hest, der har vanskeligt ved at holde en rolig, afslappet og jævn kontakt til hånden. Baucheren hjælper med, at holde en rund overlinje og opfordrer hesten til at strække sig frem til biddet. Baucheren er ofte lettere at akseptere for heste der tidligere har haft skader i munden, da den lægger et lidt anderledes tryk end andre trinsebid.

Baucheren er ikke et stærkt bid og passer ikke for heste lægger sig tungt i rytterens hånd.

Mange heste med tungeproblemer trives bedre på dette bid og lader tungen ligge mere afslappet under biddet.

Baucheren bør tilpasses tæt for at give optimal effekt. Den skal ligge tæt ind til mulen i begge sider, uden noget ekstra plads. Vælger man en for stor størrelse vil biddet blive ustabilt og vrides i munden ved tøjletag.