Test af Renaissance sadel model H

Vi testede for nylig Renaissance modellen H, en flatseat sadel helt uden støtter og knæpuder. En sadel der giver rytteren fuld frihed til at finde sin egen balance og arbejde med sin opstilling. Denne sadel er ment at være et arbejdsværktøj for ryttere og trænere der ønsker at forbedre sin opstilling og balance. En god opstilling og balanceret position kræver at man har fokus på detaljerne hver dag.

Kathrine stillede op som testrytter med hendes dejlige hjemmeavlede 5 års.

Kathrine har egentlig en god opstilling, men har problemer med at finde en god og balanceret rytme gennem banen. Hendes hest har en dejlig galop, men som mange andre springheste topper den i galoppen, dvs bliver høj i bagparten i galop. Dette skubber rytteren frem ad i sadlen for hvert galopspring. For at kompencere for denne tippende bevægelse sidder rytteren mere tilbage og klemmer sig lidt fast med lår/knæ. Dvs at rytteren bliver låst i sin position og ruller ikke med hestens bevægelser i galoppen, men sidder i mod bevægelsen. Det gør det meget svært at finde en god rytme og man får let en tendens til at ride under tempo.

Vi prøvede H-modellen, da vi ønskede at se hvad der skete når vi tog det dybe sæde og store støtter fra Katrine. Vi ønskede ret og slet at se ekvipagen “nøgen” uden alle hjælpen fra en sadel med meget støtte og dybt sæde.

Kathrine ændrede meget hurtigt sin position og til at slippe og slappe af i lår og knæ, komme ned med vægten i stigbøjlerne og rulle mere med bevægelsen gennem hoften.

Hesten kvitterede med en mere jævn, afslappet rytme og bedre balance både over og efter springet.

Vi bruger ofte denne sadel, som et værktøj under sadeltilpasning for at se ekvipagen uden sadelpåvirkning. På den måde kan vi lettere afgøre hvor meget støtte og hjælp der et behov for i form af dybere sæde, knæ- og lårstøtte osv.

Se en video af hvordan testen for denne ekvipage gik her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.